St. Vejle Aa
- Morten Kjær
- 17. jul. 2014
- 2 min læsning

Lad mig lige slå fast med det samme – denne tur til St. Vejle å tog vi på den forkerte årstid… Det var godt varmt og vi havde dagen forinden været en tur ved Nive Å hvor der ikke var meget vand i åen, og lettere svært fremkommeligt pga. brændenælder overalt langs breden. Derfor tænkte vi at st. vejle Aa var et oplagt alternativ, da fiskeriet primært foregår ud mod havnen på et meget åbent, nærmest sø-agtigt stykke.
Meen vi vidste også godt, at det er vinter aborrerne Åen er kendt for. Her landes ofte Aborre på 1kg + og lad det være en reklame for stedet – for 1 kg. Aborre på fluekæppen kan altså peppe humøret godt op en kedelig vinterdag. HUSK dog, at fiskeriet her er catch and release… Så ikke noget med at svinge præsten over et af de flotte eksemplarer.
Så hvad fanger man så om sommeren her? Vi fangede intet, men der var faktisk en del medefiskere ude med snøren. Her kunne vi forstå at der var gode brasen og andet at hive i land. Jeg medefisker stort set aldrig selv, men har dog en særlig svaghed for at se en gammeldags rød og hvid prop stå at smådanse inden den pludseligt dykker helt under vandet (stram linen, modhug og bang – fisk i den anden ende).
Stykket af St. vejle Å kan på denne tid af året i praksis kun fiskes fra broen ved Saltøvej og ud mod slusen, og hvis du elsker å fiskeriet fordi du kommer ud i naturen hvor åen slynger sig gennem langskabet, er det ikke her du skal fiske. Men det er nu et fint sted at bruge sin tid, og havluften får du med i købet. Har du lyst til at grille og sidde med ungerne med en prop i vandet er det helt perfekt.
Knæk og Bræk
-VedAaen-
FAKTABOKS til turen (hvis du selv skal afsted)
Kørselsvejledning:
Der er anvist p-plads i kortet. Klikker du på kortet hopper du i Google maps og kan benytte GPS funktionen - knæk og bræk.
Forslag til grej:
Spin:
Vil du have en sjov fight med en af de store vinteraborre, ville jeg tage det lette grej med (6-7 fods stang).
Klasse 2 - 3 spinnere alt efter mængden af vand og strøm
Mörasilda eller lignende 7-11 g
Flue:
Jeg kan kun foreslå en sikker vinder om vinteren – det er rejeimitationer
Billeder og fangster
Tager du/I turen og får i nogle fisk eller noget flot natur med hjem på kameraet, så send det til os på Facebook eller via. Vores mailboks på siden.
Comments